Vi kender det alle sammen. Når et projekt er afsluttet skævt. En medarbejder ansat forkert. Eller en

kunde tilbudt eller rådgivet om det forkerte. Så tænker vi efter og mærker, at "hvis jeg bare havde lyttet til min indre fornemmelse og gjort som jeg tænkte først, så var det gået uden problemer".

Hvad er det for en indre fornemmelse? Hvor kommer den fra – og kan man altid stole på den? Det er helt oplagte spørgsmål, som burde optage alle dem, der kender til ærgrelsen over ikke at have lyttet godt nok til "mavefornemmelsen", som den indre fornemmelse også kaldes.

Det kan dokumenteres, at de ledere, der dog tør bygge deres beslutninger på en sund intuition, scorer højere på en lang række performance-parametre end de ledere, der fortrinsvis bygger deres beslutninger på logisk- analytiske og deduktive slutninger1). For eksempel efter råd fra andre.

Pejlingen efter den indre fornemmelse bliver imidlertid tit skubbet i baggrunden i væsentlige beslutningssituationer. Det er der enkle psykologiske forklaringer på. Bl.a. kan det være næsten uudholdeligt eller måske lige frem angstprovokerende at stå med en vanskelig beslutning helt alene. Men sådanne situationer forekommer jo ofte både i erhvervslivet og privatlivet. Det er i de situationer, at vi fristes til at søge sparring og rådgivning. Og det er der normalt heller ikke noget galt i - det er fornuftigt! Det er imidlertid min påstand, at vi for ofte trækker på hinanden. Og dermed for let kommer til at overtage andres beslutninger og gøre dem til vores egne. Og det kan blive meget uheldigt.

Citat:

"Hvert skridt du selv tager er mere værd, end de erkendelser andre gør"

Religionsfilosoffen Dorothe Sölle :

Rådgiverne (og de optræder jo med mange ansigter – lige fra nære venner til de dyrt betalte konsulenter) deler jo ikke den samme virkelighed som personen, der har udfordringen.

Ingen mennesker er ens eller har det samme mentale landkort at styre efter

Men hvor går man hen for at blive skærpet på denne individuelle sansning af sig selv?

Det kræver, at den enkelte person træner sig i at blive opmærksom på sig selv. Det kan ske på mange forskellige måder. Nogle mennesker inddrager så forskellige metoder som meditation, afspænding, går en tur alene i skoven, dyrker måske drømmetydning, psykoterapi eller yoga.

Men vi behøver ikke gå så langt. Det allerbedste træningsredskab er rundt om os. I bogstaveligste forstand: Stilheden truer godt nok umiddelbart med sin larmende tavshed. Men efter ganske kort tid i selskab med stilheden vil de fleste opdage et nyt land. Når du er tavs, bliver du jo hørende.

Prøv for eksempel at lukke al larm ude næste gang du kører i bil. Sluk for radioen og lad tankerne begynde navigeringen i det nye land. Du vil sandsynligvis opleve, at stilheden kan blive som et ekko at dit indre. Og der skal du nok høre noget spændende. Og lytter du længe nok, vil du hurtigt opnå øget selvindsigt og en ny evne til at genkende egne følelser. Og dermed få et godt og gennemprøvet redskab til at kunne beslutte konstruktivt.