|
Hvem henvender behandlingstilbuddet sig til?
Dette kursus er udviklet til mennesker, der oplever
angst.
Hvad er angst?
Angst er en ubehagelig følelsesmæssig tilstand,
ledsaget af en række psykiske og kropslige
reaktioner. For personer, der oplever angst handler
det om, at en given situation tolkes af personen som
udgørende en potentiel fare.
Nogle konkrete eksempler: En person med panikangst,
der oplever hjertebanken og tænker ”mit hjerte
banker, jeg er ved at få et hjerteanfald” eller
en person, som oplever tæt luftfugtighed tænker ”jeg
kan ikke få vejret, nu dør jeg”. En person med
agorafobi (frygt for menneskemængder) kan for
eksempel tænke ”hvis jeg bliver stående her i
køen, får jeg et angstanfald og går amok”. En
person med socialangst kan tænke ”hvis de ser jeg
er nervøs, synes de jeg er mærkelig” eller ”jeg
ved ikke, hvad jeg skal sige, de andre synes nok jeg
er kedelig”.
Dette er alle eksempler på, at den måde vi tolker en
given situation på, er af betydning for den måde
situationen opleves. Mennesker med angsttilstand har
udviklet en særlig tendens til at tolke både den
indre og ydre verden på en overdreven måde. Det er
netop disse overdrevne fejlfortolkninger, som er
årsagen til den ubehagelige følelse af angst. Det er
derfor ikke situationen selv, der er problematisk,
men personens måde at opfatte den på.
Dit udbytte ved kognitiv adfærdsterapi
Behandlingstilbuddet bygger på forskningsbaseret
kognitiv adfærdspsykologisk viden om angst og som er
dokumenteret virksom overfor angsttilstande.
Undersøgelser har i almindelighed fundet at 70-80%
af de personer, der følger et behandlingsforløb over
8-20 timer, vil opleve en reduktion i oplevelsen af
angst.
I behandlingsforløbet arbejdes der på forskellige
måder med at bryde angstens onde cirkel, gennem et
fokus på personens aktuelle problemer. Fokus er på
den måde, vi fortolker situationer på.
Man lærer at identificere og udfordre den
angstfyldte tænkning samt at omstrukturere
tænkningens negative, selvkritiske og automatiske
karakter.
Dertil er der en adfærdsmæssig behandlingsdel. Denne
fokuserer på eksponeringstræning og responshindring.
Det vil sige udsættelse for angstprovokerende
situationer uden at bruge undgåelse og
sikkerhedsadfærd. Man lærer nye mestringsstrategier
og aflærer angstreaktionen.
Forsamtale
Før man begynder i gruppen, afholdes én forsamtale
af én times varighed med det formål at få overblik
over den enkeltes livshistorie, angstudvikling og
aktuelle tilstand. Samtidig introduceres kognitiv
adfærdsterapi som arbejdsmetode mere fyldestgørende
og relevante oplysninger udveksles.
Praktiske oplysninger
Kurset strækker sig over 7 uger inkl. forsamtale og
foregår:
Mandage kl.18-20.
Kurset varer 2 timer pr. session, og der er indlagt
15 min. pause, hvor der vil være forfriskninger.
Max. 10 deltagere.
Adresse: Nybrovej 149, st. th., 2800 Kgs.
Lyngby
Gruppens terapeut er: Psykolog Carsten Thomas Hansen
Kan kontaktes på telefon: 26142938/45939738
Undervisningen kan tilpasses holdstørrelsen. Fra 4
til 30 personer ad gangen. Der kan med fordel lægges
ind halv dags opfølgning ind efter fx tre måneder. |